23948sdkhjf

Danske mejerier i medaljeregn ved oste-VM

Oste fra Bornholms Andelsmejeri, Arla Foods og Sædager Mejeri røg til tops ved det netop afholdte VM i ost i USA.
De danske medaljer ved VM i ost 2014

Guld:
Bornholms Andelsmejeri, Bornzola +55
Arla Foods Kruså, Hvid ost med soltørrede tomater 50+
Arla Foods, Nr. Vium, Havarti 50+

Sølv:
Arla Foods, Nr. Vium, Havarti med jalapenos
Arla Foods, Nr. Vium, Havarti 55+
Arla Foods, Kruså, Hvid ost med hvidløg og persille 50+

Bronze:
Sædager Mejeri, Danish White 45+
Arla Foods Kruså, Hvid ost Middelhavskrydderier 50+
Arla Foods, Branderup, Regato

Tre guld-, tre sølv- og tre bronzemedaljer. Sådan blev den danske medaljehøst ved det traditionsrige VM i ost i Wisconsin, USA, hvor godt 2.500 mejeriprodukter fra hele verden konkurrerede mod hinanden den 18.-19. marts.

Arla Foods-mejerierne Kruså, Nr. Vium og Branderup hentede sammenlagt to guld-, tre sølv og to bronzemedaljer hjem til Danmark, mens Bornholms Andelsmejeri fik guld i Gorgonzola-kategorien med en ’Bornzola’ og Sædager Mejeri, som i dag er en del af Mammen Mejeri, fik en bronzemedalje i hvid ost-kategorien.

Sammen med Kruså og Nr. Vium Mejeri var Bornholms Andelsmejeri tillige med helt fremme i opløbet om selve verdensmesterskabet, idet mejeriets ’Bornzola’ efter at have vundet guld i Gorgonzola-kategorien blev udvalgt til finalerunden sammen med 15 andre oste. Det blev dog ikke til et VM-år, hvor en Emmentaler fra Schweiz løb med hæderen som verdens bedste ost.

Direktør Per Olesen fra Bornholms Andelsmejeri var med i Wisconsin som en del af konkurrencens store, internationale dommerjury. Han er naturligvis stolt over endnu en guldmedalje til mejeriet, der som det eneste i verden har vundet det samlede VM to gange (i 1980 og 1998) – begge gange med en Danablu.

- Det er små marginaler, der afgør den endelige placering. Vi er rigtig glade for at komme til tops i Gorgonzola-kategorien, hvor vi tidligere har forsøgt os uden at hente medaljer. At vi så oven i købet er med i finalerunden, er jeg rigtig stolt over, lyder det fra mejeridirektøren.

Generelt er han stolt af den danske mejerikultur.

- Der er grund til at være stolt af dansk mejeribrug. Når man går rundt herovre, fornemmer man også betydelig respekt, og at vi hører til blandt sværvægterne sammen med de andre ostelande som Schweiz, Holland og Frankrig, siger Per Olesen.

Han må desværre skuffe de danske forbrugere med, at den bornholmske ’Bornzola’ kun findes i ganske få specialbutikker, da stort set hele produktionen eksporteres med USA og Japan som de største aftagere.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141